Filosofi

Love Lou er et kjolemærke, der kendes på sine enkle og stilrene kjoler, som fremhæver den enkelte kvindes personlige look og stil. Alle Love Lou kjoler er designet med kvindens silhuet, femininitet og naturlighed som inspiration. Kjolerne er sjældent overspillede, larmende eller pyntede. For det er vores filosofi, at den rene, klassiske og elegante stil bedst lader kvindens egen personlighed stråle igennem.

 

Tanker, følelser og meninger om stil er individuelle. Hos Love Lou er det vores ambition at skabe kjoler, der får de bedste linjer frem hos enhver kvinde. Et rigtigt snit giver glæde og selvtillid, så man føler sig tryg og godt klædt på. Sådan skal en kvinde føle, når hun bærer en Love Lou kjole.

Tilmeld nyhedsbrev

Fleksibelt design

I vores atelier hænger kollektionen i forskellige farver og størrelser fra 34 til 48. Hvis du ønsker at få syet en kjole på bestilling, tager vi udgangspunkt i en prøvning af kjolerne fra kollektionen for at finde frem til de rette linjer. Med prøvningen som udgangspunkt vil du få en rigtig god fornemmelse af det færdige resultat.

 

Kollektionen er sammensat, så alle overdele kan kombineres med alle underdele, sådan at du kan vælge netop det snit, der passer bedst til din stil og din figur. Udskæringer, ærmer og længder kan tilpasses. Hertil kan du tilføje lidt ekstra for at skabe dit eget look med forskellige toppe eller coverkjoler. Det er let. Og mulighederne er mange, for vi er alle forskellige.

 

Love Lou laver ikke kun kjoler efter mål og på bestilling. Vi har også færdige kjoler på stangen, som du kan købe i vores webshop.

Følg Love Lou på Instagram

Dine bedste sider

De fleste kvinder har nogle sider af deres figur, som de er særligt glade for, og som de gerne vil fremhæve. Det kan være en flot ryg, lange ben, brystpartiet eller en markeret talje. Ligeledes har de fleste også sider af sig selv, som de er mindre glade for og gerne vil sløre lidt.

 

Vores erfaring viser imidlertid, at kvinder tit har smukke sider, som de ikke selv er opmærksomme på, men skal hjælpes lidt på vej til at se med det rigtige snit. Hos Love Lou hylder vi forskellighederne og designer kjoler med netop dette for øje.

 

– Det, der driver Love Lou, er glæden ved lave den helt rigtige kjole, som fremhæver en kvindes bedste sider.

Se brudekjoler Se kjoler

Den rette kjole

Mange kvinder har svært ved at finde lige det snit, den rigtige farve eller det særlige look, de har i tankerne, når de skal bruge en kjole til en særlig begivenhed.

 

Hos Love Lou brænder vi for at hjælpe dig med at få den helt rigtige kjole, der får dig til at føle dig smuk og godt tilpas. Vi lytter til dine ønsker og drømme og bruger vores professionelle kompetencer til at hjælpe dig med det rette farve- og materialevalg og netop det design, der passer til dig.

 

Materialerne er nøje udvalgt, så de falder tungt og glat og smyger sig smukt om kroppen. Og vi draperer alle mønstre i hånden for at give din figur det mest flatterende udtryk.

 

– En Love Lou kjole sidder ikke stramt, men er behagelig og falder smukt og naturligt.

Følg Love Lou på Facebook

Kjoler med passion

Louise Enemark er beklædningshåndværker og designer. I 2015 lancerede hun sit kjolebrand Love Lou og åbnede atelier i Roskilde. Louise har udviklet sin faglige viden og ekspertise i snitudvikling og drapering gennem mere end 15 år hos blandt andre Ann Wiberg, Elefteria og Rikke Gudnitz Couture.

 

Det er Louise Enemarks passion at fremhæve kvindens allerbedste træk og få hende til at føle sig stærk, smuk, glad og afslappet. Det har Louise gjort for i hundredvis af kvinder lige fra royale og kendte personligheder til kvinder, som har skullet stå brud eller fejre livets særlige begivenheder.

 

– Louise Enemark og Love Lou glæder sig til at gøre det samme for dig.

Kontakt