Årets kjole pris
Louise Enemark, der ejer Love Lou Kjoleatelier, er blevet kåret som vinder af Billed Bladets store konkurrence om årets kjoler, som kendte danske kvinder har båret i 2017. Charlotte Bircow Næss-Schmidt bar den elegante enkle, men raffinerede off-shoulder vinderkjole til Danish Beauty Award, hvor hun var nomineret med sin cremeserie “Active by Charlotte”. Det er Billed Bladets læsere, der har stemt og været med til at kåre den smukke kreation som Årets Kjole.
Mandag d. 15 januar 2018 blev prisen overrakt af Billed Bladet i Love Lou Kjoleatelier i Roskilde og TV2 Lorry var med til filme det hele. Det var en stor begivenhedsrig dag. Rapportagen kan læses i Billed Bladet, der udkommer 18. januar 2018.
Vi er meget beærede og stolte over at vinde denne pris. Det er en stor ære! Tusind tak for alle stemmerne.
Se her indslaget fra Tv2 Lorry:
https://www.tv2lorry.dk/roskilde/roskilde-designer-vinder-pris-arets-kjole